Vi ankom fredag d.2. april til City Coast Church, efter en køretur der tog dobbelt så lang tid som forventet, pga. påske trafikken og et trafik uheld oveni, Pris Herren! Men alle var ved godt mod og fulde af forventning. Det første der mødte os var beskeden om at vi skulle sove i "sovesal", på luftmadrasser, henholdsvis børne rum og bede rum. En ting vi i vores komfortable livsstil ikke lige havde fanget, eller regnet med. Men trods vores skeptiske tankegang, blev det hurtigt vent til noget ganske hyggeligt, og en måde at lære de andre piger og drenge på. Da overraskelsen over vores sovesteder havde lagt sig, kom det første møde, det der skulle sætte både konferencen og 5 dages, begyndende rejse med Gud i gang. Det blev et møde med dansende unge mennesker, der priste Gud i enhed og fra dybet af deres hjerter. Bare dansen var et særsyn i sig selv, men det stod meget hurtigt klart for os alle, at her var Gud og Han fik al den plads Han ville have. Det var et sted vi bare måtte og havde lyst til at overgive os til Gud. Aftenens prædiken holdt også meget godt tråden oppe. David Hoffbrand, leder af Euromax, talte med stor radikalitet og autoritet om at være Discipel eller Tilhænger. Et budskab der kort og godt handlede om enten at være en tilhænger der er der mens alting går godt, høre efter hvad Jesus siger og går igen. Mens en discipel er en der ikke bare er en del af flokken men er villig til at tjene og lære af Mesteren, Jesus. Samt lade Hans lærdom rodfæste sig som en del af disciplens liv. Herefter fulgte en herlig aftensmad, de kan altså noget med mad derovre. (også chili, kun Piraten overlevede den stærke oplevelse uden at brænde igennem).

Næste dag blev startet med udsøgt morgenmad, en god blanding af velkendte coco pops og engelsk toastbrød med scrambled eggs. Herefter kom dagens første møde, igen var lovsangen i særklasse og Davids kone Denice, delte et budskab om "Jagten på Renhed". Jagten på at komme ud af religiøsitet og konstant prøve at undgå synd, men i stedet hvile i Gud og troen på at Hans ord, er det der skal sætte dig fri. Men budskaber er en ting, noget andet er at efterleve dem. En ting vi gennem hele konferencen blev påmindet. Det er dit eget valg hvad du gør med det Gud giver dig, men Han skal nok gøre arbejdet med dig hvis du vælger at lade Ham gøre det. Radikalt og ligefrem, men en sandhed der rørte os, på hver sin livgivende måde. Samtidig er det også ting vi nu kan tage med hjem til Danmark og give videre og lade gro videre i vores eget liv.

Midt i al helligheden, blev det også tid til at indtage Brighton, en hygge by, og så selvfølgelig, den obligatoriske Starbucks og KFC (Kentucky Fried Chicken). Mandag gik turen så til London, intet England uden også lige at skulle til hovedstaden. Lidt billedbevis af noget kendt skal der jo til, nu man rejser udenlands. Så nu har Christina også kørt i tog.

Turens vel nok sjoveste moment må siges at være 3 ting. Først oplevelsen af et almindeligt søndagsmøde i City Coast Church. Og David Harlands prædiken om miraklet og den fantastiske glæde det er at Jesus opstod. Dernæst en særdeles livlig australier, Dave Connett og hans kone, manden skal opleves, hans humor er uovertruffen. Og det så selv den franske tolk også fik sit for.